Jeg ligger i sengen her i Collescipoli. Min iPad spiller smukke toner ud i sovesalen. Jeg er alene. Mit blod koger af varme. Jeg er overophedet, men har hverken hovedpine eller smerter af nogen fysiske karakterer. Der er TOMT indeni mig. Jeg skiftevis lukker og åbner øjnene. Med åbne øjne ser jeg på den samme lille plet, som jeg egentlig slet ikke registrerer. Jeg er på tankeplanet. Jeg har taget en afgørende beslutning. Vandrerturen må stoppe her. Jeg har gået og gået. Været vidne til mange ting, fået mange erfaringer på ganske kort tid, mærker "the spirit of Frans", jeg har mødt en masse mennesker på den første halvdel af turen til Assisi, blevet hundset rundt med af nonner og munke. Lige nu orker jeg ikke flere konfrontationer af hverken den ene eller anden slags. DET ER SLUT. Jeg er lettet over min beslutning. Efter 9 ugers pilgrimsrejse gennem tykt og tyndt, op og nedture i bjergene, og måske også i mit sind, må der på et tidspunkt komme en naturlig behov for at stoppe. Der har været mange kommunikationsvanskeligheder, da der ikke er særlig mange engelsktalende italienere. Jeg har fundet mig i mange ting, som jeg normalt ikke ville gøre. Jeg har virkelig været ydmyg, enfoldig og lydig, præcis som en ægte francikaner. Det har ikke vækket sympati mange steder.
Hvis jeg kan, vil jeg lave en ny verdensorden, en ny smuk fredsvej, en helt ny usædvanlig smuk forening af alle trosretninger. Jeg vil lave en reformation bygget af kærlighed. Det har vores skønne moderjord brug for.
 |
| Dette billede hang hen over mig sent, Billedet titel hedder "the first kiss" |
Der vil komme mange eftertanker om denne tur som jeg vil tilføje. Der mangler dage på strækningen som endnu ikke er indskrevet. Jeg håber flere vil lade sig inspirere til at gå denne tur fra La Verna til Assisi. Jeg står meget gerne til rådighed for informationer. Jeg vil endog gerne gå turen igen som guide for andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar