14/7-2013:: Fra Chiusi Della Verna til Pieve Santo Stefano

14/7-2013

Hvad vej skal jeg gå?  Nu handler det om at finde Tau-mærket. 

18 kilometer fra det fredhellige sted "Santuario La Verna"  ligger dagens fysiske destination Pieve Santo Stefano. Jeg er alene på min vej. Der er ikke andre pilgrimme som skal den vej samtidigt som mig. Jeg er ALENE! Jeg skal vandre alene højt oppe i bjergene, langt væk fra civilisationen trygge favn. Kan jeg finde vej blandt bjergstierne?

Men på den anden side, hvis jeg kan gå alene i mørket blandt ildfluer, kan jeg så ikke gå alene i bjergene på højlys dag? Desuden er det jo ikke mørkt blandt lysende stier og ildfluer :-)

Jeg kommer i tanke om et budskab fra et kloster i Siena, hvor min søster og jeg overnatter på vores vandring "Via Francigena".  Til morgenmaden får vi nogle ord med på vejen. Ordene er på latinsk og indgraveret på et stykke træ. Vi får fortalt, at det betyder noget i retning af  "vær ikke bekymret, vær glad" eller som det blev sagt til os "dont worry, be happy" . Det er noget af en kamel at sluge. Prøv selv at tænke sådan næsten gang du er en smule bekymret. Nu gælder det kun om at være glad. Det er et skisma.

Det meste af min frygt for at kunne finde vej, forsvinder dog lidt efter lidt her til morgen. Efter messen i Basilikaen møder jeg en italiener, som beroliger mig med  at vejen er "well-marked”. Lige i samme øjeblik, som jeg er klar til at vandre, kommer denne dejlige besked. Det er som om nogen har hørt min fortvivlelse, at en engel har hørt mit indre råb om hjælp til at finde vejen og nu ved hjælp af denne italiener, bliver jeg nu oplyst om at vejen er godt markeret og der er ingen grund til frygt.

Der ligger et meget smukt symbolik i dette budskab, synes jeg. Hav ingen frygt for at gå alene for vejen bliver oplyst for dig. Det handler også om man tør, har mod, styrke og vilje til det.

Jeg vil kalde strækningen i dag for sommerfugle og cikade-vejen. Luften er farvet af sommerfugle. Tusindvis af små vingeslag kan høres med de blotte ører. Jeg redder en flagrende sommerfugle ud af et edderkoppespind. Det kan godt være at der er naturens lov, der gælder her. Men jeg vil ikke være vidne til sommerfuglens sidste timer. I min verden skal den have sine vinger fri til at komme af dage.

En del af vejen er beplantet med egetræer og der kommer høje skræppende, summende lyde fra dem. Det er cikaderne,  men jeg kan ikke få øje på en eneste. Jeg tager i stedet en kort optagelse på kameraet.

Forøvrigt kan jeg sagtens forestille mig at Frans af Assisi har gået her på denne strækning på toppene af bjergene. Her er udsigten så unik og det gør det nemmere at orientere sig. Det vil være helt naturligt at foretrække denne rute på vej til Assisi.

Jeg må snart skaffe mig en ny vandrestav. Måske i morgen. Desværre er Frans´ vandrestav ikke at se i Basilikaen i La Verna, eller rettere sagt Santuario della Verna. Måske er den lånt ud eller til reparation? Det er ærgerligt, nu hvor jeg alligevel er her, vil jeg gerne have set en ægte pilgrimsstav.

La Verna er et bjerg i Toscana. På bjerget ligger Santuario della Verna. Det er et franciskanerkloster. Jeg bruger forskellige udtryk om La Verna. Samlet under et kaldet  “det fredhellige sted”. Stedet får hjerte-chakraet til at vibrere på en særlig smuk og kærlig frekvens. Det er ikke sidste gang jeg vender tilbage til dette sted.

B&B il Castellare. To meget venlige og imødekommende værter. 

I Pieve Santo Stefano overnatter jeg på B&B il Castellare.  Det er et udmærket sted. Venlige imødekommende værter. Stedet ligger en smule udenfor byen, men det betyder intet i dette tilfælde. Internetforbindelse er desværre ikke særlig god, men her er lejligheden for at give slip for de moderne tekniske vidundere som ipad og mobil. Dog vil jeg foretrække internetforbindelse, da jeg bruger min blog her til at indskrive dagens indtryk i stikord.

For flere billeder for denne dags strækning tryk her: Dagens billeder