Jeg vågner op på det Youth Hostel som er nattens logi i Spoleto. Ingen nonner og munke.
Det er et dejligt sted at bo og jeg ved faktisk ikke om lysten til at gå videre stadig er tilstede, men nu har jeg jo besluttet mig for at vandre op i bjergene. I dag bliver en udfordring. Det ved jeg på forhånd. Der er kun mig og mine "usynlige hjælpere", som forsøger at guide og beskytte mig. Det er hvad jeg har valgt at tro på i dag :-)
Hele morgenen går jeg ud af byen af en trafikeret bred landevej. Det er efter bogen. Efterhånden bliver trafikken mindre og mindre, landevejen bliver til en lille smal vej der snor sig op af bjergene. Jeg bliver mere og mere klemt inde mellem bjergene. Naturen bliver smukkere og smukkere. Jeg er lidt irriteret over morgenens start blandt biler. Det er et hårdt underlag af asfalt at gå på. Men nu begynder jeg at give slip for startsstrabadserne. Da jeg har gået 2/3 dele af dagens strækning, står jeg på en bjergtop med udsigt over store vidder. Jeg kan se hvorlangt jeg har gået. Indtil videre er alt vel. Der er en lille by her og en BAR. Jeg snupper mig et hvil, en kop kaffe og en is. Læser lidt i min guidebog og efter et stykke tid går turen videre. Min vej viser væk fra landevejen og jeg går nu op af en smal sti i bjergene. Der er nogle få gule pile malet ind på nogle sten på stien. Den gule farve er ved at være slidt af flere steder. Der kommer små sideløbende stier, men det lykkes mig at finde en lille gul pil hver gang at der er flere valgmuligheder. Jeg er væk fra alfarvej, ingen civilisation, her er kun små puslende lyde i skovbrynet, cikader fra egetræerne, noget stort bliver forskrækket og løber sin vej. Måske det er et vildsvin? I min guidebog er der ingen anvisninger. Jeg må følge de små tegn fra slidte gule pile, stier der virker mere tilgængelige end andre. Efter et par timer, så dukker La Romita op. Et stort hus - eremitboligen, som en franciskaner har genopbygget i vor tid. Her har Frans af Assisi også været. Der er her han slår tonen an til "solsangen". Her er meget smukt. Et kæmpe fyretræ står midt i gården. Her er primitive forhold. Badet foregår fra en slange der er tilkoblet en tønde, hvor solen har opvarmet vandet. Drikkevandet er transporteret herop. Der er en meget stor have, med alverdens blomster og grøntsager. Dyr af forskellige slags.
Jeg går ind i det kapel, som Frans har beskrevet i nogle af sine breve. Der mangler noget. Jeg kan ikke finde ud af hvad det er. Der er uforklarligt for mig lige nu. Hvad er det, det mangler?
 |
| Smukke La Romita med sit store fyretræ midt i gården og kirken ude til venstre i billedet |
Kan Frans havde befundet sig her? Jeg er i tvivl. Der er ikke nogen stor dyb respekt fra min side trods stedets skønhed. To pilgrimme er på vej videre, da jeg ankommer. Broder Bernardino, ejeren af boligen, er ikke at se. En hjertelig kvindlig tysk frivillig medhjælper, viser mig til rette.
Jeg ved allerede nu, at jeg må videre i morgen, selvom flere vælger at blive en ekstra dag her.
Der ankommer gæster som er kommet for at hjælpe til med at arbejde på stedet. En af dem viser mig en anden grotte hvor Frans har siddet i kontemplation. Der er noget ved den grotte. Et mørkt lille sted inde i en snæver klippehule. Men jeg ved endnu ikke hvad det er, der gør, at jeg ikke vil være her en ekstra dag.
Men solnedgangen er vidunderlig. Himlen er blåorange. Trods den overskønne natur og viden om Frans tidligere tilstedeværelse, så vil jeg videre tidlig næste morgen. De andre kan ikke forstå det. Jeg møder Broder Bernardino, men vi har ingen særlig kontakt. Faktisk føler jeg, at han vil accepteres som en guru. Jeg synes at de andre render ham i hælene og han nyder deres tilbedelse. Det slår mig pludselig at det er den energi jeg ikke kan acceptere. Det er heller ikke i den ånd at Frans var her engang, er jeg overbevist om.
Men grotten som Frans også beskriver og som ikke ligger så langt fra boligen, har givet mig noget at tænke over. Der er anderledes at være der, men også her har "guruen" været.
The spirit of Frans af Assisi er fraværende
Ingen kommentarer:
Send en kommentar