torsdag den 25. juli 2013

25/7-2013: Spoleto

25/7-2013
I nat er der nogen i benediktinerklosteret, hvor jeg sover i Trevi. Men det er så lysende at jeg er i tvivl om hvad jeg ser. Lyset er slukket overalt og alligevel kommer der nogen ind af døren. Det er ligesom en lysende ring, men kun et ganske kort øjeblik. Jeg er klar over at det et eller andet der bare vil se om jeg har det godt. Men jeg er faktisk ikke helt klar over hvad jeg ser. Der er nogen, det fornemmer jeg tydelig, noget meget fredsommelig. Om morgenen lige før 5 eller 6 bliver jeg vækket af, at der er igen er nogen. Noget lyser smukt, men jeg når ikke at se hvad det er. Jeg ved det er en kvinde og at hun er meget mild. Sikken dog en skøn oplevelse.

Jeg skal ikke gå så langt idag, Men det er på landevej og i udkanten af byer jeg vandrer. Her er nu alligevel meget smukt.
Det sidste stykke vej ind til Spoleto, som er en af Italiens mange smukke bjergbyer, bliver jeg en smule overophedet. Der er virkeligt hedt og ikke megen skygge at give af. Jeg finder hurtigt logi for natten og efter en kølende brusebad, er jeg klar til at se lidt af Spoleto. Jeg så og sige kravler op på byens top for at se katedralen, men på vejen ned beslutter jeg mig for en kaffe for derefter at vende tilbage til det hostels, som jeg har valgt at logere på.

I morgen går turen ud i skoven og op i bjergene, hvor jeg skal overnatte på det sted, hvor Frans af Assisi genopbyggede en eremitbolig. Den står stadig i dag og bliver benyttet til os pilgrimme. Jeg skal være et sted hvor Frans har mediteret og haft ophold! Det er også her, hvor han skaber de første linjer til "solsangen"Det er jo helt vildt, dette her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar