torsdag den 11. juli 2013

Arezzo

Klokken er 5 om morgenen og Italien venter forude. Afsted til Kastrup lufthavn. Jeg er en smule usikker på det hele. Kan jeg finde ud ad det, helt alene.
Transportbåndet til bagage i lufthavnen går i stå, da det bliver præcis min tur. Det har været sådan i lufthavnen i flere uger, siger lufthavnspersonalet. Det kan forårsage 1 - 2 timers forsinkelse og måske når al bagage ikke frem! 

Det virker som en slags reminder om at skille sig af med unødvendige ejendele. En reminder om det jeg skrev i går vedrørende symbolværdien for at slæbe rundt med for mange byrder i livet. Men behøver det lige at være lige nu, at jeg skal skilles fra mine rygsæk. NEJ please, ikke i dag. Heldigvis og nærmest som ved et trylleslag virker transportbåndet igen efter 5 minutters stagnation og jeg bliver tjekket ind med rekordfart. 

I flyveren siger  kaptajnen dog at der stadig mangler 35 stks bagage.  Måske bliver vi nødt til at flyve uden. Åh, nej altså, de bliver ved med det pjat. :-( Jeg er allerede ved at lave en nødplan i hovedet. Måske skal jeg overnatte i Roma. Mon jeg kan sove i det samme klosteret, som da jeg gik "Via Francigena"?
En stewardesse forsikrer mig at al bagage nu var læsset. Phu ha. Jeg er lettet for bekymringer 
Da jeg lander i Roma går alt efter planen. Ind til termini, hovedbanen og videre med toget til Arezzo, som kun er 20 minutter forsinket. 

I toget begynder det at regne, lyne og tordne og det bliver værre efterhånden som jeg nærmer mig Arezzo. Jeg finder frem til mit første overnatningssted på B&B, med vådt dryppende hår, men jeg bliver modtaget med stor venlighed og masse af smil. Jeg er bare så glad for at have nået frem, at jeg glemmer min træthed. 

Jeg er kommer til Arezzo - jubii. OG her er fri internet. YES. Her ligger en San Francesco kirke fra 1200 tallet. Den må jeg se i morgen, da jeg vil forsøge at finde "the spirit of  Frans af Assisi" så snart det er muligt. Det er også i morgen, at jeg tager videre til  La Verna.
Jeg håber skisme at der også er net på klosteret i  La Verna. Måske ikke lige i Frans' ånd, det med nettet. Men tiden er en anden. Det er også her at Frans udfører mirakler, såsom at trylle en lille kilde af vand frem, som ikke siden er fundet igen. 
La Verna er også stedet hvor Frans bliver stigmatiseret og går i dybfølt kontemplation. Jeg glæder mig til at se omgivelserne og nyde hvert åndedrag. Gad vide hvordan det er at bo på det smukke kloster. Jeg er faktisk en smule ydmyg over at få lov til at se og overnatte på klosteret. 

1 kommentar:

  1. Hi hi... sikke en start. Det lover godt.... lidt af hvert!

    SvarSlet