søndag den 21. juli 2013

21/7-2013: Fra Biscina til Assisi. Livet leves og røres midt i regnbuen i Assisi


Den 21/7-2013. 

Der er rigtig meget smukt og sund fornuft i Solsangen af Frans, synes jeg. Det er egentlig den samme måde naturfolket tilbeder moderjord på og alle levende væsener, universet og ikke mindst det allervigtigste nemlig solen. Uden sol ingen liv. 

Det er bare en anden måde Frans af Assisi definerer naturens og den vekselvirkning på i sin solsang, idet han har en anden kultur med sig i rygsækken. Faktisk er det jo helt absurd at der gennem tiderne har været og stadig er kamp om sådanne essentielle livssyn uanset om man er katolik, kristen eller what ever. 

Det er disse nedenstånde fragmenter af solsangen som kommer til mig, når jeg går i bjergene  og som jeg omtaler som at gå sammen med Frans: 


Et uddrag af "Solsangen" 


Lovet være Du, min Herre, gennem broder ild,
ved hvem, Du oplyser natten;
og han er smuk og munter og kraftig og stærk

Lovet være Du, min Herre,
gennem vor søster moder jord,
som opretholder og nærer os
og frembringer alskens frugter
med farvede blomster og græs.



Hele solsangen kan læses her:  http://www.franciskansk.dk/tekster/solsang.htm 



Der er nemt at, se at Frans har haft dyb indsigt i naturens balancer, som til tider synes kaostisk. Men alt er indrettet sådan i universet, at der med tiden vil indfinde sig orden igen. De kemiske strukturer, molekyler, atomer m.v vil skabe forbindelse med hinanden efter at der har været røre i andedammen. Hvor lang tid det tager at skabe orden, er afhængig af hvor stor ubalancen er og hvor den er opstået.  Det som jeg synes er vidunderligt at tænke på er, at man som menneske kan vælge og hælpe til med at skabe gode forbindelser i det kaos der er opstået og dog kun til en hvis grænse. Det er naturens lov. Men universet har også sine love og de er lidt sværere at komme overens med :-)
Man kan f.eks. vælge at leve sundt, at motionere og lære at tænke positiv. Det er ens frie valg. Det som kan komme på tværs, er de relationer man har med andre. Der er nogle som har det svært og ønsker at bruge ens energi. Det kan være at nogle har depressioner og som giver nedtrykthed i længere perioder. Disse mennesker har brug for hjælp og kan ubevidst komme til at tage energien fra andre.  Det følges ofte, som om man bliver suget for energi og man er helt flad. Ja, man kan tilsidst ikke overskue hvad man skal gøre. Der er, vil jeg gerne tilføje, ingen skyldige syndebukke, i mine øjne. Det som jeg umiddelbart ser er, at man er kommet ud af balance gennem længere tid. 
Det kan til tider være så drænende, at man ender med at gemme sig væk eller isolere sig. Jeg tror at alle kender til det. 



For at give et billede på Frans' solsang forestiller jeg mig en box med låg, hvori regnbuens farver er blevet lagt pænt i orden, som vi kender den fra himmelhvælvingen. Boxens indhold rystes til en stor pærevælling. Alle regnbuens farverne bliver blandet, andre nuancer opstår og der opstår også en brunsort nuance. 
Der er opstået kaos. 
Dette kaos repræsenterer et menneskeliv. Nu handler det om at skille og samle det hele igen, så regnbuen kan blive genskabt omend endnu mere skinnende end nogensinde. Det viser sig nemlig,  at der undervejs bliver skabt relationer, som giver nye erfaringer. Det er her at universets love kommer ind. Den strøm som bliver tilført som substans til  "boxen med regnbuen", er skaberen.

Alt afhænger af de valg man gør sig og om man følger "guds vilje". Det er dine gerninger - dine valg -  der kæder naturens og universets love sammen. Det er det Frans fortæller mig i dag på min smukke vej i bjergene "med farvede blomster og græs" (citat fra "solsangen") 


Den strøm som bliver tilført fra universets, er det som jeg vil kalde helligånden, den ildfulde kraft, som f.eks Hildegard von Bingen, kalder det. Det er bare et spørgsmål om at forstå helligånden i det sprog hvert enkelte menneske kender det som, og som igen er  afhængigt af den kultur og religion som aman født  ind i. 

Strømmen, for at gengive essensen af det jeg har skrevet, er helligånden, som bliver man bliver givet efter de handlinger eller gerninger som man har foretaget. Det er den strøm eller substans som rydder op i det  kaos der er blevet skabt og som i virkeligheden  er en guds gave også selvom det kan være lidelsesfuld :-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar