Rygsæk og dens symbolværdi

Frigørelse for tyngde

Alt er pakket og rygsækken vejer ml. 8-9 kilo. Det er ikke meget, men rigeligt og egentlig alt for meget. Den skal kun veje 10 % af ens legemsvægt.
Jeg kommer til at tænke på symbolikken i at bære rundt på en rygsæk. Den bagage man har med sig fra sin fødsel og frem til nu, fra sine erfaringer, alt det som har høstet sig gennem erfaringer og den bagage som stadigvæk ligger ubevidst og nager i psyken. Det ubevidste kunne repræsentere  "lig i lasten". Men fordi det er ubevidst, behøver det selvfølgelig ikke at være de rene lig i lasten. Det kunne være essentielle værdier, som man bare ikke er blevet bevidst om endnu.
Når jeg går rundt med den fysiske opbakning i form af en rygsæk på min vandring, så bliver det træg at gå op af bjergskråninger. Det kræver en  stor kraft og viljestyrke at komme fremad og opad, specielt når solen står på sit højeste. Der er af stor vigtighed, at man kun har de dele med sig som man har brug for.
Det betyder at den fysiske indhold i en rygsæk bliver vurderet nøje. Skal jeg have en ekstra bluse og trøje med? Er det nødvendigt med et brilleetui o.s.v. Jo mindre rygsækken vejer, des nemmere er det at vandre op af bjerge og frem af smalle stenede stier.
Sådan er det også på det psykiske plan. Jo mindre jeg har af bekymringer, des nemmere er det at være tilfreds med sit liv. Jo mindre sten at bære rundt på, des lettere bliver vejen fremkommeligt.
En af mine venner sagde til mig da jeg kom hjem fra "Via Francigena" , da jeg nævnte at det er vigtig at have en god rygsæk med hjemmefra for at klare forskellige vanskeligheder i livet, "at det handler om at frigøre sig for den rygsæk, således at man ikke fylder på og på og ingen steder kan komme tilsidst".
Det kan faktisk ende med en stagnation, hvis der ikke bliver ryddet op bogstaveligt talt, men også på det psykiske plan. Det er noget jeg vil reflektere over på min vej. Hvad kan jeg skille mig af med og hvad skal jeg beholde.