23/7-2013: Assisi og Spello

23/7-2013

Vejen i dag er ovenud skøn. På vejen kommer jeg forbi Eremo delle Carceri. Der gik Frans hen eller op for at mediterer eller at for at nyde naturens skønhed. Det ligger højt oppe på bjerget Subasio. Frans går og taler med blomster, dyr og det som spontant kommer til ham. 

På stedet hvor han sidder i grotten for at finde ind til kernen i sig selv, selve komtemplationen; altså en dybtfølende meditation, er der bygget en lille kirke, hvor man i dag kun kan være for at bede bønner. Jeg sætte mig i kirken og forsøger at gå i en indre fred via fokus på åndedræt. Efter et lille stykke tid begynder hjertechakraet at snurre. Her er så skøn at være. Nonner kommer ind kan jeg fornemme og giver det hele et ekstra puf. To tysker kvinder stiller sig hen i et af de åbne vinduer, en fugl begynder at synge og med et istemmer de to tyske piger med deres stille sangrøst Det er nogle meget sensitiv øjeblikke. Alt indeni mig åbner sig op mod disse energier og en strøm af velvære er tilstede. Dette er bare smukt.
 Jeg havde det ikke sådan i Assisi by, som er præget af mangel på hjerte-energi. Stik modsat for hvad det står for. I Assisi er man nødt til at være tidlig morgen eller sen aften for at mærke skønheden bag. Selv francikanske munke er blevet grebet af materialisme. Der er dog smukke toner fra San Damiano. Stedet hvor Frans modtager et budskab om at genopbygge Guds kirke. 

Alting i Assisi koster næsten det 3-dobbelte. Det som jeg er fortryllet af denne gang i Assisi er, at jeg genser alle de pilgrimme som jeg har mødt siden La Verna, som er mit udganspunkt. Vi snakker og sidder på cafe sammen og forfatteren til bogen som jeg følger, deltager også. 

I dag på vej til Spello falder jeg for første gang. Jeg slår hovedet direkte ned i jorden og nær dog at få hænderne op foran mig, men når ikke at tage ordentlig fra i den højre side. Min højre arm har fået en stor hudafskrabning. Jeg bliver lidt chokeret over, at det kan gå så hurtig med at falde. Jeg kommer op at sidde og vurdere sårene. Jeg er nødt til at bruge mit drikkevand for at rense mine afskrabninger. Jeg må have fat i mit tea-tree olie. Det renser helt i dybde. Jeg kommer i tanke om at det  gør ondt, men nu prøver jeg bare at acceptere det. Det virker faktisk. Det gør ikke så ondt som forventet og energien fra Eremo er stadig hos mig. Det siges at Frans af Assisi ikke kunne mærker sine smerter tilsidst, da han var meget svækket. Han bløder fra øjnekrogene og en læge bruger ild for at lukke sårerne. Det mærker han ikke og han takker broder ild for hjælpen. Så solsangen giver flere perspektiver at anskue den måde han opfatter verden på.

En hudafskrabning fra mit fald.
Det tager lang tid før såret danner nyt hud igen 

Jeg bor hos franciskanske nonner i Spello. Jeg bliver hjertelig modtaget, dog skælder en ad nonnerne ud over at jeg ikke taler et ord italiensk. For de kan kun tale fransk. Men jeg kan dog forstå at hun siger at det er dumt at rejse rundt i Italien uden at kunne tale sproget. Jeg spørger om hun kan tale dansk. Det kan hun ikke :-) vi må bruge kropssprog, blok og blyant. Jeg synes ikke det er nødvendigt at kunne tale italiensk for at rejse på den måde jeg gør, som pilgrim. Jeg synes det er en lille del af at være pilgrim. Vi må finde hinanden på en anden måde end gennem sproget og udveksle informationer og udtryk på. 

Jeg spiser sammen med franciskaner nonnerne, som den eneste. De har derfor inviteret mig til at sidde sammen med dem. De er nysgerrige, men de gamle og ikke en af dem har lært engelsk. Men der er en ung kvinde i blandt dem som severer maden. Hun er oprindelig fra Ægypten og har været her på stedet i 2 år. Jeg er beæret over at sidde i dette selskab. Om aftenen sidder jeg ude i deres lukket gårdhave? Meget smukt sted med usigt over dalen. Herfra følger jeg solens nedgang medens jeg skriver dette. Cikaderne synger så hårerne rejser sig på hovedet af mig over denne skønne lyd. Pludselig med et bliver cikaderne stille og går ro. Alle cikaderne på en gang forstummer! Det jo helt vildt dette her. Nu er det kun børnene som også er her på stedet med nogle lærer, der giver lyd fra sig.  

I morgen vil nonnerne servere morgenmad kl 6. Det er jeg meget glad for da jeg har valgt at slå 2 etaper sammen, så strækningen bliver 32 kilometer. Jeg mangler netværksforbindelse, men håber det kommer i morgen.