Dagen starter med "Lodi". Det vil sige morgenbøn og sang hos Clarisserne. Jeg er sammen med en dansk kvinde, som jeg mødte i La Verna, hvor min pilgrimsrejse starter. Bagefter "Lodi" drikker vi morgenkaffe på torvet i byens centrum. Jeg vandrer tilbage til franciskaner-søstrene, hvor jeg bor. Jeg spiser morgenmad og møder Audrey fra Dublin, Irland. Vi har en lang samtale som jeg senere vil beskrive. Efter morgenmaden ringer jeg som aftalt til Angela. Hun er forfatteren til den bog som jeg bruger som guide til turen. Hende skal jeg møde kl. 17 i dag. Det bliver spændende.
Nu vil jeg gå udendørs og se hvad Assisi byder på. Audrey tilbyder sit følgeskab, men jeg er ikke i stemning til det.
I stedet går jeg rundt i byens gader. Her i Assisi er der meget at gøre. Folk på stedet, lever af at drive forretning af en eller andens slags. Lige fra salg af kunst, mad, drikkevarer, guidede ture og "hellige genstande". Jeg har fået fortalt at Assisi har masse af hjerte-energi. At centrum for hjerte-energien er her. Der må jeg godt nok lige sluge flere kameler. Jeg undres over Franciskanerne i deres brune dragter med det typiske reb-bælte med de tre knuder der symboliserer ydmyghed, lydighed og enfoldighed.
Der er ikke megen ydmyghed her. De tænker ofte i penge. Små og høje - ja undskyld mig - rent ud sagt fedladne mænd i brune dragter, der rækker ud med deres små fede fingre efter penge. Det er ikke som i La Verna, hvor francikanerne er meget mere nærværende. Selvfølgelig er det ikke alle som er sådan, men de andre som er fuld af hjerte- energi er sværere at få øje på. Men de er her, helt sikkert. I hvert tilfælde har jeg set nogle af slagsen. De er vældige ydmyge. Måske en tand for meget?
Jeg møder Angela, forfatteren og hun er meget interesseret i at fortælle om hvor god hendes bog er i forhold til andre. Hun er i fight med vatikanet, der bruger hendes kortmateriale til deres anbefalede vandrerute "Via Francigena di francesco ". Men hun tilstår dog at materialet ikke tilhører hende og dermed har hun ikke copyright.
Det jeg vil anbefale er at krydse Tau-ruten med Via Francigena på nogle af strækningerne, hvis man vil undgå for megen vandring på landeveje. Jeg vil trods alt også anbefale Angelas guidebog, selvom der er fejl flere steder i anvisningerne. Det vil jeg fordi den er enkelt skrevet og de gule pile på den fysiske vej, holder stik. Nogle steder er pilene forsvundet af tidens ælde, men så kan man bruge den andens rute anmærkninger (eller bede en stille bøn :-)). De to veje mødes i Citerna (lidt udenfor Sansepolcro) og skilles i Trevi for at mødes og skilles igen i Spoleto. Her forsvinder Angelas Tau-vej op til guruen i bjergene, som er værd at få med i det samlede billede af The spirit of Frans af Assisi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar